Mange forsikringsselskaber giver samlerabat, hvis du samler dine forsikringer hos ét selskab. Rabatten ligger typisk på 10-30% af den samlede pris. Har du flere store forsikringer, kan det blive til en pæn besparelse.
Læs vores artikel flere forsikringer kan være et krav
Hos Njord Forsikring anbefaler vi, at du henter tilbud på alle dine forsikringer på én gang og så vurderer, om det bedst kan betale sig at samle dem eller sprede dem på flere selskaber. Tilbuddene viser typisk prisen både med og uden samlerabat, så du kan sammenligne og vælge den billigste kombination.
Brug tid på at sammenligne tilbuddene og på at vurdere, hvad der passer til dine behov og din økonomi. Så får du den rette dækning til den bedste pris.
Se vores forsikringsanbefalinger her
Forebyg skader
Forsikringsselskaber bruger din skadeshistorik til at beregne din pris. Jo flere skader du anmelder, jo dyrere bliver den. Overvej derfor, hvornår det giver mening at anmelde.
Det kan sjældent betale sig at anmelde småskader. Erstatningen står ofte ikke mål med den prisstigning, du får de følgende år. Afvej udgiften ved den lille skade mod en højere præmie.
Nogle selskaber lader dig anmelde skader, uden at prisen stiger bagefter. Det kan være værd at undersøge, før du anmelder.
Din skadeshistorik betyder også noget, når du skifter selskab. Nogle ser på antallet af skader de seneste 3 år, andre op til 5 år tilbage. Forebyg derfor skader, hvor du kan, og undgå at anmelde småskader, der kan trække prisen op senere. Det handler om at balancere dækning mod unødvendige udgifter.