Skærpede krav til dieselbiler i miljøzoner fra 1. oktober 2023

Skærpede krav til dieselbiler i miljøzoner fra 1. oktober 2023

Fra 1. oktober 2023 trådte et ny krav ikraft for dieselbiler, der ønsker at køre i miljøzoner i de fem største danske byer: København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg. Disse krav skal reducere luftforureningen, da ældre dieselbiler uden partikelfilter udleder skadelige partikler, som påvirker både miljøet og folkesundheden.

For bilejere betyder det, at de skal sikre, at deres dieselbil overholder de nye regler for at undgå bøder, der kan løbe op i flere tusinde kroner.

Hvilke dieselbiler er omfattet af de nye krav?

De nye regler gælder især for dieselbiler fra før 2011, da alle nyere dieselbiler har et fabriksmonteret partikelfilter. Partikelfilteret reducerer mængden af skadelige partikler i udstødningen, hvilket gør bilerne miljøvenlige nok til at færdes i miljøzonerne. Dieselbiler med Euronorm V (5) eller højere er også godkendt til at køre i zonerne, da disse biler allerede har de nødvendige emissionsstandarder.

Hvad sker der, hvis din dieselbil ikke opfylder kravene?

Hvis din bil ikke har partikelfilter, risikerer du en bøde, hvis du kører i en miljøzone uden at overholde reglerne. Bøderne varierer afhængigt af bilens vægt. For biler og varevogne under 3.500 kg kan bøden være 1.500 kr., mens større køretøjer risikerer bøder på op til 12.500 kr.

Hvordan tjekker du, om din bil er omfattet?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bil opfylder kravene, kan du tjekke det ved at slå bilen op i Motorregistret (DMR). Under ”Køretøjsdetaljer” kan du finde tekniske oplysninger om, hvorvidt bilen har partikelfilter eller opfylder Euronorm-kravene.

Hvis bilen er fra før 2011 og ikke har et partikelfilter, kan du eftermontere det.

Hvad gør du, hvis din bil ikke opfylder kravene?

Hvis din bil ikke har et partikelfilter, har du to muligheder:

  1. Eftermontering af partikelfilter: Du kan eftermontere et godkendt partikelfilter på et autoriseret værksted. Dette koster mellem 5.000 og 15.000 kr. Når filtret er monteret, skal det godkendes og registreres i Motorregistret gennem en synshal. Eftermontering kan også have en økonomisk fordel, da du slipper for at betale partikelfilterafgiften, som er på 1.000 kr. om året.
  2. Anskaffelse af en anden bil: Hvis eftermontering af partikelfilter ikke er en mulighed, kan du overveje at købe en ny bil, der opfylder Euronorm V (5) eller højere. Dette sikrer, at du kan køre i miljøzonerne uden at risikere bøder.

Undtagelser og dispensationer

I visse tilfælde kan du få dispensation fra reglerne. Dette kan gælde, hvis du bor i en af miljøzonekommunerne eller har særlige forhold, der gør, at din bil ikke kan opfylde kravene. Du kan læse mere om dispensationer og ansøge om dem på miljøzoner.dk.

Vær på forkant og undgå bøder

For at undgå dyre bøder er det vigtigt at tjekke din dieselbils status i god tid og sikre, at den opfylder de skærpede krav. Med den rette forsikring hos Njord Forsikring kan du være sikker på, at du har den nødvendige dækning, hvis uheldet skulle være ude, og samtidig sikre dig, at du opfylder de nyeste miljøkrav, når du færdes i miljøzonerne.

Har du den rigtige bilforsikring?