Briller er dyre at erstatte, hvis de bliver ødelagt eller stjålet. Her er, hvordan din forsikring dækker dem, og hvad du kan få i erstatning.

Hvordan er dine briller dækket?

Uheld som tab eller brud sker for de fleste. Dine briller er dækket gennem din indboforsikring, typisk hvis du kommer ud for:

  • Skader på brillerne: Dækker ofte ridser i brilleglas eller andre skader, som gør dine briller ubrugelige.
  • Tyveri: Hvis dine briller bliver stjålet
  • Pludselig skade (typisk et tilvalg) – Hvis du har en ekstra dækning for pludselige skader, kan briller være dækket, hvis de fx tabes på gulvet og går i stykker.

Hvornår dækker forsikringen ikke?

  • Almindelig slitage – Forsikringen dækker ikke, hvis dine briller blot er blevet skæve eller slidte over tid.
  • Mistet eller forlagte briller – Hvis du mister dine briller, dækker forsikringen ikke.
  • Ingen synlig skade – Hvis du ikke kan dokumentere en konkret skade, kan forsikringen afvise din sag.

Har du tendens til at miste dine briller?

Så kan det være en god idé at tegne en brilleforsikring hos din optiker.

Beholder dine briller samme værdi, som da du købte dem?

Nej. Hos de fleste forsikringsselskaber afskrives værdien af dine briller år for år — også hos os. Erstatningen bliver mindre, jo ældre brillerne er, når skaden sker.

Prøv beregneren herunder for at se, hvor meget dine briller er værd på forsikringen i dag:

Vejledende beregning. De præcise afskrivningssatser står i dine forsikringsbetingelser og kan variere fra selskab til selskab.

Er du i tvivl om, hvad dine briller er dækket for, så book et gratis forsikringstjek — så regner vi det ud sammen med dig.